Vestjysk sprognørd lærer kjøwenhavnerne at tale dansk i Folketinget

Denne artikel er med i sommerserien ”Fik du læst?”, hvor vi hver dag finder en artikel frem til et godt gensyn.

Michael Ejstrup er en mand med styr på detaljerne. Især de sproglige. Han taler nærmest alle dialekter, men især den vestjyske behersker han ret godt.

Han kommer fra Videbæk og fandt ret hurtigt ud af, at sproget er noget anderledes her end vestpå.

- Min allerførste interesse for sprog startede, dengang jeg begyndte at tale, fordi jeg kommer fra Videbæk og fandt ud af, hvis jeg tog til Holstebro eller Esbjerg, så kunne jeg sagtens snakke med dem, men hvis jeg tog til Herning, så kiggede de på mig og synes, jeg var lidt mærkelig, når jeg snakkede rigtig vestjysk, fortæller han.

- Og i Aarhus forstod de mig overhovedet ikke. Så jeg fandt ret hurtigt ud af, at det sprog, vi havde i Videbæk, kommer man ikke ret langt med, hvis man ville mod øst.

Mod øst kom han dog. I dag er han først i 60'erne og har officiel titel af redaktionssekretær for Folketingstidende. Et værk, der er udkommet siden indførslen af Grundloven i 1849.

Her bliver alt det, der bliver sagt i Folketingssalen, skrevet ned.

- Vores arbejde er sådan set at arbejde med sprog og med referater af de parlamentariske forhandlinger nede i folketingssalen. Vi skriver referaterne af forhandlingerne nede i salen, hvor talesprog skal blive til skriftsprog, og så læser vi korrektur på dokumenterne, lovforslag og beslutningsforslag og betænkninger. Og det er vigtigt, at det er rigtigt, det der står i dem, forklarer han.

Ud over at hjælpe de 22 referenter med at få referaterne helt på plads, så er en del af jobbet også at sørge for, at Folketingets ansatte, der for eksempel skriver vejledninger, breve og mails, bliver undervist i sprog.

Fra mad til sprog

Det var dog ikke sproget, han blev uddannet indenfor til at begynde med.

- Nu er jeg jo fra Vestjylland, så vi skal tjene nogle penge, så det første jeg blev, var økonoma. Jeg er nemlig god til at lave mad, fortæller han.

Siden blev han diætist, men da han blev 35 havde der været kartofler og kostplaner nok i Michaels Ejstrups liv.

Nu var det tid til at studere det sprog, han altid havde været så fascineret af, så han begyndte at læse lingvistik i København og Lund.

- Sprog er det tredje vigtigste, mennesket har. Vi trækker vejret, vi æder og drikker og så kommer vores store behov for at komme ind i hoveder på hinanden. Vi vil så gerne vide noget om de andre, vi vil så gerne vide noget om verden, og vi vil jo også så gerne fortælle om os selv, siger han.

Han fik job som sprogforsker på Journalisthøjskolen i Aarhus. Ni år blev det til her, før han fik jobbet i Folketinget. Det er nu fem år siden.

- Da den stilling som redaktionssekretær blev ledig, så tænkte jeg, at den vil jeg simpelthen bare gerne have. Og så tænkte jeg, at jeg er godt nok gammel. Der er ingen, der ansætter folk på 56 år, men det skal ikke være uforsøgt. Så jeg søgte stillingen og fik den. Jeg elsker at være her.

Talesprog bliver til skriftsprog

Engang var det stenografer, der skrev alt det sagte i Folketingssalen ned. Nu foregår det noget hurtigere med programmer, der kan omsætte talen til tekst. Det, der ikke giver mening, skal dog rettes.

- Politikerne leverer jo indholdet, men vi leverer formen. Det skal gå fra at være et talesprog, som er til at holde ud at høre på - nogenlunde frit talesprog fra en talerstol - til at blive et ret formfuldendt skriftsprog. Og der er altså en kæmpestor væg, vi skal over der og ned igen for at få de to ting til at harmonere.

Opstår der tvivl, er det Ejstrups job at hjælpe. I sidste ende er det retskrivningsordbogen, der er lov.

- Helt fuldstændigt ordret 100 procent kan det aldrig blive, fordi der findes ting i dansk talesprog, der simpelthen ikke findes i skriftsproget. I hvert fald elementer, som vi ikke tillader.

I dag er det slut med de tunge bøger med referaterne. Siden 2009 er folketingstidende kun udkommet elektronisk.