To gange har Kurt været nabo til storbrande: - Jeg tænkte, det er løgn

I sidste måned brændte 29 ferielejligheder ved siden af Kurt Adsersen hus i Hvide Sande. I nat brændte en virksomhed klos op ad hans lejlighed i byen.

”Det er løgn. Ikke igen.”

Det var den første tanke, der ramte Kurt Adsersen, da virksomheden Atlantic Sapphire onsdag aften brød i brand i Hvide Sande. For klos op ad den nu nedbrændte lakse-virksomhed på havnen ligger en række ferieboliger med navnet Langsand. Èn af dem er Kurt Adsersens. I aftes var han dog hjemme i sit hus 300 meter derfra.

quoteDet var så voldsomt, som det kunne være. Overtændt og sort røg - og der blev bare ved med at komme brandbiler.

Susanne Winther, øjenvidne

- Jeg synes, det er lidt tæt på nu. Jeg var da bekymret for lejligheden, for jeg kunne jo se, at røgen var tæt på, og at politiet var ude at jage folk ud, siger Kurt Adsersen, der er formand for boligforeningen.

For en måneds tid siden var Kurt Adsersen og hans familie også nærmeste nabo til en anden stor brand i byen, da 29 ferielejligheder ved siden af hans hus brændte ned til grunden.

- Det er surrealistisk, for der har lige været én stor brand ved siden af vores hus, og så sker det igen. Man tænker: "Hvad sker der lige?"

Det er for tidligt at sige, hvad der præcist er sket. Men sikkert er det, at virksomheden Atlantic Sapphire, der opdrætter laks på land, omkring klokken 20.30 i aftes brød i brand. Ilden spredte sig hurtigt, og for de nærmeste øjenvidner var det en voldsom oplevelse.

- Jeg var ikke bange, for jeg tænkte, at dét havde de styr på. De gjorde et godt stykke arbejde, og det er jo heldigvis sådan det er her i vores land, lyder det i rosende vendinger til beredskabet fra Susanne Winther, der var øjenvidne til natten brand i Hvide Sande.
- Jeg var ikke bange, for jeg tænkte, at dét havde de styr på. De gjorde et godt stykke arbejde, og det er jo heldigvis sådan det er her i vores land, lyder det i rosende vendinger til beredskabet fra Susanne Winther, der var øjenvidne til natten brand i Hvide Sande.
Foto: Frederik Kortegaard, TV MIDTVEST

- Det var så voldsomt, som det kunne være. Overtændt og sort røg - og der blev bare ved med at komme brandbiler, og så kom beredskabet. Det var vildt, og jeg har aldrig set så mange brandbiler på én gang, fortæller Susanne Winther, der sammen med sin mand netop var ankommet til nogle fridage i deres lejlighed i Hvide Sande.

quoteDer stod 15-20 meter høje flammer op fra bygningen, så det var helt vildt.

Kurt Adsersen, øjevidne

Ferien blev dog brat afbrudt, da politiet omkring klokken 23 bankede på døren for at evakuere alle de nærliggende lejligheder. Susanne Winther og hendes mand blev sammen med i alt 40 andre evakueret til hallen i byen. Hun roser i dag beredskabet for at have styr på både brandslukning og håndteringen.

- Det var helt vildt. Der stod 15-20 meter høje flammer op fra bygningen, så det var helt vildt, fortæller Kurt Adsersen.

Den voldsomme brand har ikke efterladt meget tilbage af laksevirksomheden i Hvide Sande.
Den voldsomme brand har ikke efterladt meget tilbage af laksevirksomheden i Hvide Sande.
Foto: Frederik Kortegaard, TV MIDTVEST

Han har her til morgen været forbi ferieboligerne. Umiddelbart har branden ikke gjort skade på bygningerne, men i følge Kurt Adsersen er faren langt fra drevet over.

- For så vendte vinden pludselig, så røgen drev direkte ind over lejlighederne. Og der er Genvex-anlæg i lejlighederne, så derfor har jeg nu fået en elektriker til at tage hovedstrømmen, så vi forhåbentlig ikke får røgen til at cirkulere rundt og give røgskader, fortæller han.