Tilflyttere frygter skolelukning: - Det kom som et stort chok for mig

I brancherne landbrug, håndværk og industri nyder de godt af, at der kommer arbejdskraft fra udlandet.

Et af de steder er i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor fem procent af befolkningen er tilflyttere fra enten Rumænien, Polen, Ukraine eller Litauen.

Her er der i Højmark flyttet 16 østeuropæiske familier og par til i løbet af de seneste to år. De er glade for at bo og arbejde der, men de er stødt på et problem, som måske kan ende med, at de må flytte igen.

- Fordi jeg var gravid, var det meget vigtigt for os, at der var daginstitutioner i området. Som for eksempel dagpleje, børnehave og skole, fortæller Magdalena Marta Smigalska-Kalata, der er tilflytter fra Polen.

Men det er ikke sikkert, at der i fremtiden fortsætter med at være en skole i Højmark.

Højmark Skole har nemlig under 75 elever, og det er under kommunens smertegrænse for, om skolen skal have lov til at overleve.

Brev til borgmester

Det er noget, der skræmmer Magdalena Marta Smigalska-Kalata og hendes mand, for havde de vidst det, er det ikke sikkert, at de havde valgt at købe hus i Højmark og slå sig ned i landsbyen.

- Det kom som et stort chok for mig. Det var ikke godt for os, fortæller hun.

Hun er derfor gået sammen med andre østeuropæiske familier fra Højmark, og sammen har de skrevet et brev til Ringkøbing-Skjern Kommunes borgmester, Hans Østergaard (V).

Sten skal vendes

Borgmesteren har læst brevet og lyttet til borgernes problem.

I kommunen er de glade for, at østeuropæerne bliver så glade for området, at de vælger at bosætte sig. Det gør nemlig stor gavn for landsbyerne.

Derfor har han valgt at nedsætte et udvalg i kommunen, som skal diskutere den fremtidige skolestruktur. Herunder hvad der skal ske med kommunens allermindske skoler, som Højmark Skolen er en af.

- Vi skal have vendt alle sten. Det handler om økonomi, geografi, det sociale netværk ude i landsbyerne, og det handler bestemt også om integration af østeuropæere og vigtigheden for dem af, at der er en lokal skole, siger Hans Østergaard.

Men selvom borgmesteren nu ser på sagen, vil han ikke love, at der for enhver pris vil blive holdt en hånd over de små skoler.

- Jeg kan ikke afvise, at der kommer strukturmæssige ændringer, siger han. 

Fællesskabet

Tilbage i Højmark håber Magdalena Marta Smigalska-Kalata og resten af den gruppe, der har sendt brevet til borgmesteren, at deres lokale skole får lov til at overleve.

Det betyder både meget for børnenes sammenhold og sammenholdet forældrene imellem.

- Det er nemmere for os at blive en del af fællesskabet, hvis vores børn går sammen, så de kender hinanden og kan lege sammen. Så kender vi som voksne også hinanden her i området i Højmark, argumenterer Magdalena Marta Smigalska-Kalata.