Thomas gik i stå i 'Få det sunget': - Min autisme har ændret ingenting

Den 16-årige dreng har lært at tackle, når hans autisme får ham til at gå i stå.

Thomas Led Andreasen fik diagnosen autisme for to år siden.
Thomas Led Andreasen fik diagnosen autisme for to år siden.
Foto: Morten Løvig Nielsen, TV MIDTVEST

Du kan ikke se det på ham. Men 16-årige Thomas Led Andreasen har diagnosen autisme. 

Den fandt han ud af for kun to år siden til stor overraskelse for ham selv.

- Først der lærte jeg, hvad autisme var. Jeg vidste overhovedet ikke, hvad det var. Jeg vidste ikke, at det fandtes.

Og det fortæller meget godt historien om Thomas og hans autisme. For den har aldrig spillet en rolle for ham, og det gør den stadig ikke, når han til daglig går i 9. klasse på den lokale Grønbjerg Friskole.

- Det var ikke en stor omvæltning. Der var ikke noget, der ændrede sig. Der er blevet taget godt af mig helt mit liv.

- Jeg tror ikke, jeg havde en anelse om, hvor anderledes jeg var. Jeg vidste, at jeg var en lille smule skør og mærkelig, men det, troede jeg, havde noget at gøre med den livlige fantasi, jeg har.

- Med min livlige fantasi tænker jeg sjældent på den virkelige verden. Mine tanker flyver i alle mulige andre retninger.

Thomas Led Andreasen har en stor samling af LEGO. Meget af det består af figurer og fly fra Star Wars-universet. Netop Star Wars er ofte det, som hans tanker kan flyve hen på i løbet af dagen.
Thomas Led Andreasen har en stor samling af LEGO. Meget af det består af figurer og fly fra Star Wars-universet. Netop Star Wars er ofte det, som hans tanker kan flyve hen på i løbet af dagen.
Foto: Morten Løvig Nielsen, TV MIDTVEST

Struktur er altafgørende

Det er her, vi kommer ind til kernen af Thomas' autisme. For hans tanker er ligesom at fange røg. Han har meget svært ved selv at forklare dem. Når han prøver at hive en tanke ned, er den forsvundet kort efter, og et nyt emne har indtaget indersiden af pandebrasken.

Man kan nærmest se på den 16-årige dreng, at det går stærkt i hovedet. Øjenkontakt har han meget svært ved at holde, og ofte peger øjnene opad. Som om han kigger på tankerne, der flyver til himmels.

- Jeg er ikke så god til at beskrive mine tanker. Det er heller ikke tit, jeg vil beskrive dem. Men jeg tror heller ikke, jeg vil kunne finde ord for mine tanker, fortæller Thomas Led Andreasen.

Sundhed.dk beskriver autisme som en gennemgribende anderledes måde at sanse, forstå og begå sig i verden på, som kan give udfordringer med at kommunikere og indgå i sociale sammenhænge.

Men det er ikke fordi Thomas mangler venner eller noget i den stil. Så længe skinnerne er lagt for hans færden, kan han kommunikere på lige fod med alle andre.

- Jeg skal have struktur for at undgå, at det går helt i fisk. Med strukturen er skinnerne jo lagt, siger han.

Strukturen, som den unge skoleelev taler om, er hans hverdag. Den skal have rammer, så han ved præcis, hvad han skal, hvornår. Derfor er der lagt alarmer ind på hans telefon, så han for eksempel husker at børste tænder og tage i skole.

Han fortæller selv, at hvis han ikke havde den struktur, ville de flyvske tanker tage over, og han kunne finde på at glemme at tage i skole.

Derfor gør Thomas og hans familie meget ud af, at Thomas ved, hvad han skal. På den måde kan han kontrollere sine tanker bedre - eller i hvert fald fungere og gøre sine ting, mens tankerne kører i baghovedet.

Familien Andreasen bruger udtrykket, at Thomas skal have lagt sine skinner for sig. Men hvis der pludselig sker ændringer i programmet, og skinnerne fjernes fra Thomas' vej, så stopper den 16-årige dreng ligesom DSB.

- Jeg går i stå. Jeg tænker: "Ahhhh, hva' nu?" Jeg havde de her planer, men dem blev jeg så hevet ud af, siger Thomas Led Andreasen, inden hans mor, Gitte, bryder ind.

- Det er fordi, han ikke kan gå videre. Thomas har én vej, og det er sådan, det fungerer med autisme. Så kører vi den her vej. Skinnerne er lagt, og han ved, hvad han skal. Hvis der så er nogle, der siger, at nu skal vi herover - det kan hans hjerne ikke. Det hurtige skift der, siger hun.

Hvis du spørger Thomas Led Andreasen, om man skal sige, at han har autisme, eller om han er autist, siger han, at det er ligegyldigt. Det betyder fuldstændig det samme.
Hvis du spørger Thomas Led Andreasen, om man skal sige, at han har autisme, eller om han er autist, siger han, at det er ligegyldigt. Det betyder fuldstændig det samme.
Foto: Morten Løvig Nielsen, TV MIDTVEST

Gik i stå for rullende kameraer

Sådan en situation var den unge autist udsat for for nylig. Her deltog han sammen med sin klasse i TV MIDTVEST-programmet 'Få det Sunget'. 9. klassen ville lave en sang til deres klasselærer for at sige tak for mange gode år, fordi de til sommer går ud af Grønbjerg Friskole.

Når man optager tv-programmer går det sjældent, som man havde planlagt. Ideer kan pludselig ikke lade sig gøre, og ting ændrer sig, mens man optager. Noget der ikke passer godt med en autisme-diagnose.

- Det var spændende. Der kom lige nogle ændringer, men det var noget af en oplevelse, fortæller Thomas.

Undervejs i programmet skulle eleverne øve sangen, inden den skulle fremføres for klasselæren. Det var Thomas Led Andreasen ikke forberedt på, hvorfor han gik i stå.

- Jeg blev ringet op af nogle klassekammerater, som spurgte, hvor jeg blev af. Vi skulle hen og øve. Der tænkte jeg: "A hva'!?". Jeg havde de her planer, men dem blev jeg så hevet ud af.

Da de ankom til øvelokalet, gik Thomas med det samme for sig selv. Med hans egne ord gik det "kaput".

Du kan se sekvensen herunder, og du kan se hele programmet på TV MIDTVEST Play ved at klikke her.

1:15
9. klasse på Grønbjerg Friskole øver sangen til deres klasselærer.

Imens Thomas prøver at forklare TV MIDTVESTs udsendte, hvad han gjorde for at komme til sig selv igen til, begynder han at tale rigtig hurtigt og uforstående. 

Hans mor, Gitte, lægger en hånd på skulderen af ham og siger, at han skal trække vejret. Det sker nogle gange, at han ikke selv bemærker, at han er på vej ud af en tangent og bliver uforståelig. Men det gør hans mor.

- Hun kender mig bedre, end jeg selv gør, siger Thomas.

Efter han lige har fået luft ned i lungerne, er Thomas klar til at fortælle om sin oplevelse med tv-programmet igen.

- Jeg synes, at jeg klarede det fint nok. Jeg gik bare rundt, og så tænkte jeg lige over det. Så snart jeg var klar, så gik jeg ind igen. Jeg tror bare, at jeg lagde nye skinner. Nogle gange går det helt i fisk, hvor jeg skal have hjælp til at komme ud af det.

Har lært at lægge skinner

Det er sket et par gange, at Thomas er gået i stå, men han husker det ikke rigtig.

- Når der er sket dårlige ting, gider jeg ikke huske på det.

Ganske forståeligt, men der er også blevet længere mellem snapsene. Thomas har nemlig lært selv at lægge skinnerne på ny, når han kører af dem.

- Jeg er blevet bedre til at kende mine egne grænser. Min mor kender dem stadigvæk bedst, men jeg er på vej. Jeg haler ind på hende.

- Hvis jeg går helt af skinnerne, så skal jeg lige tænke situationen igennem, og så kan jeg komme videre. Jeg bliver bedre og bedre til at sætte skinnerne på plads igen.

- Er det svært?

- Nogle gange. Det kommer an på, hvordan jeg har reageret. 

Mor-Gitte kender Thomas bedre, end han selv gør, mener den 16-årige.
Mor-Gitte kender Thomas bedre, end han selv gør, mener den 16-årige.
Foto: Morten Løvig Nielsen, TV MIDTVEST

Det kan især være svært, når der er en masse mennesker omkring ham. Det larmer, og det kan være svært at finde ro.

Men når det er klassen, der skaber støjen, gør det ikke så meget. De kører nemlig på skinner som et hold og som regel i én retning. Når Thomas' skinner bliver ødelagt, er det nemmere at hoppe over på klassekammeraternes skinner fremfor at lægge sine helt egne.

- Thomas er blevet god til at følge flokken. Lige tage en pause og se, hvor vi er, og hvad vi gør. Og det er, fordi klassen er der. Så kan han indordne sig, fortæller Gitte, mens Thomas stemmer i.

Gitte havde længe luret, at hendes yngste søn kunne have autisme. De valgte dog at trække udredningen så længe som muligt og valgte kun at gå den vej, da Thomas ikke kunne gå på Grønbjerg Friskole for evigt. 

Han skal videre med livet, og i den fremtidige skolegang på Hardsyssel Efterskole kender lærerne ikke Thomas lige så godt som lærerne i Grønbjerg. Med diagnosen kan de bedre tage imod ham og skabe de bedste rammer.

Men selvom diagnosen kan besværliggøre dagligdagen for Thomas, så må det ikke blive en sovepude for fremtiden. Eller som hans mor beskriver det.

- Ordsproget herhjemme er, at autisme ikke er en undskyldning.