Solceller og normeringer splitter Lennart og Bjarne fra samme parti - og de er langt fra de eneste

Flere sager deler kandidater fra samme partier, men det er godt for vælgerne, siger forsker.

Der bør opføres flere solcelleanlæg i Ringkøbing-Skjern Kommune, end kommunalpolitikerne indtil nu har sagt ja til.

Ovennævnte udsagn deler i den grad vandene, hvis man spørger de konservative kandidater til byrådet i Ringkøbing-Skjern. 

- Det har vi plads til, lyder det hurtigt fra Lennart Qvist, der jagter sin fjerde periode for Det Konservative Folkeparti. 

Over for ham sidder Bjarne Højlund, der forsøger at komme i byrådet for første gang. 

Han er langt fra enig med sin partikollega. 

- Jeg mener ikke, at vi har plads til flere. Jeg er helt uenig. 

TV MIDTVEST har sat de to kandidater i stævne, da de har svaret henholdsvis 'helt enig' og 'helt uenig' til det udsagn, som artiklen her begyndte med. 

Det viser deres svar i kandidattesten, som er lavet af TV 2, TV 2 Regionerne og Jysk Fynske Medier.

Så meget splitter solceller konservative i Ringkøbing-Skjern

Bjarne Højlund er ikke modstander af solceller, men han mener, at lovgivning i dag spænder ben for solceller på eksempelvis skoletage, da det har betydning for skatten. 

- Og vi skal ikke have solceller i naturen, understreger han. 

Omvendt fremhæver Lennart Qvist, at solceller med fordel kan placeres på lavbundsjord og dermed også sænke CO2-udledningen fra den særlige jordtype.  

- Men det er under forudsætning af opbakning fra lokalbefolkningen, siger han. 

Udsagnet 'der bør - på bekostning af andre kommunale områder - bruges flere penge til at øge antallet af ansatte i daginstitutionerne' deler også de to kandidater. 

Her svarer Bjarne Højlund 'meget enig', mens Lennart Qvist, der tidligere har været formand i børneudvalget, har sat kryds ved 'meget uenig'.

- Vi har løftet vores normering med 25-30 procent, så vi ligger nogenlunde på det nationale gennemsnit, forklarer Lennart Qvist. 

- Det lyder også flot. Sådan er det bare ikke ude i børnehaver og vuggestuer, konstaterer Bjarne Højlund. 

- I sidste ende handler det om prioriteringer. Og der vil jeg hellere løfte ældreplejen, siger Lennart Qvist. 

- Jeg er ikke er særlig kultur-minded. Der må være flere steder, hvor vi kan finde penge til børn og ældre, siger Bjarne Højlund. 

- Jeg er helt enig, stemmer Lennart Qvist i. 

Mange kandidater er som Lennart og Bjarne

De to vestjyske kandidater er langt fra ene om at have delte holdninger, selvom de er fra samme parti. 

Data fra kandidattesten viser nemlig, at politikere fra samme partier i flere tilfælde svarer forskelligt på politiske spørgsmål.

Sådan har vi gjort:

Men i sidste ende er det en god ting, at kandidater som Lennart Qvist og Bjarne Højlund ikke er enige om alt. 

- Det giver den konservative vælger nogle valgmuligheder inden for samme parti, forklarer Mathias Wessel Tromborg, der er postdoc i samfundsvidenskab ved Aarhus Universitet. 

- Men det øger kompleksiteten og stiller større krav til vælgeren.

Mathias Wessel Tromborg peger på, at stor internt splid betyder, at vælgerne skal forholde sig til et større antal kandidater fra samme parti. 

- Men vælgerne får mulighed for at vælge lige præcis den kandidat, som de er mest enig med. 

Forskeren understreger, at kandidatests stadig kan hjælpe vælgerne med at sætte deres kryds.

- Men man skal huske, at de bygger på en række antagelser. Derudover spiller eksempelvis troværdighed også ind. Og det tager kandidattesten ikke højde for. 

Efter TV MIDTVEST har forholdt de to politikere for deres forskellige svar, har Bjarne Højlund ændret holdning. Han er nu 'neutral' over for udsagnet øverst i artiklen. 

- Men det er stadig under forudsætning af, at det ikke går udover naturen, siger han.