Heldig spiller: Seks rigtige krydser gav 1,4 millioner

Lidt tysk kvindefodbold og en god portion dygtighed gav oddsetspiller i Ringkøbing milliongevinst.

Foto: Scanpix / Mads Nissen

Hos Shell i Ringkøbing kender de udmærket manden. En gang imellem satser han penge på oddset og andre spil. Og somme tider er han heldig at vinde lidt penge tilbage. 

Jeg synes, det er vildt godt gået

Michael Redder, indehaver, Shell, Ringkøbing

Men da manden fra Ringkøbing afleverede en bon med seks krydser på seks udvalgte kampe, grinede både manden og ejeren af Shell.

Manden havde nemlig satset 500 kroner til et samlet odds på 2840,72. 

- Det var en bon med blandt andet en kvindefodboldkamp fra Tyskland, som vi egentlig grinede lidt af og blev enige om, at det nok ikke var særligt sandsynligt, den ville gå hjem, fortæller ejeren af Shell i Ringkøbing, Michael Redder.

Ramte seks kampe "lige på"

Den dygtige og måske lidt heldige spiller fra Ringkøbing havde dog regnet den helt rigtigt ud. Samtlige seks kampe endte præcis, som han havde forudset. 

Det gav en gevinst på 1.420.362 kroner for en indsat på 500 kroner.

- Jeg synes, det er vildt godt gået. Super flot, siger Michael Redder.

Læs også Lottospiller fra Skive missede den helt store gevinst – men blev alligevel millionær

Nu har Shell butikken fået en stor check, som de kan hænge op i butikken. Det har fået mange af de andre kunder til at spørge ind til, hvordan det lige kunne lade sig gøre.

Den dygtige oddset-spiller har fået pengene udbetalt, men er hverken flyttet til Spanien eller andre steder for at leve det søde liv.

- Han er glad for at bo i Ringkøbing, så det kommer nok ikke til at ske, fortæller Shell-ejer, Michael Redder.