Publikum har holdt Tørfisk i gang i 40 år: - De er brændstoffet

Lige nu er Tørfisk i gang med at fejre deres 40-års jubilæum som band. Fejringen sker med 13 koncerter på 10 dage.

2:20
Publikum har en stor del af æren for, at Tørfisk i denne uge kan fejre 40 års jubilæum.
Foto: Katrine Angel, TV MIDTVEST

Onsdag var det spillestedet Generator i Ringkøbing, der lagde lokaler til Tørfisks jubilæumsfejring. Thyborøn-bandet har spillet koncerter i 40 år, og noget af det, der har holdt dem i gang, er publikum.

- Det er dejligt, at der kommer publikum til vores koncerter. De er brændstof til, at vi kan nyde det og have det sjovt, siger Bent Kirk.

Kristian og Edith Jensen har været til ferle koncerter med Tørfisk, og var også med i dag, da bandet spillede i Ringkøbing.
Kristian og Edith Jensen har været til ferle koncerter med Tørfisk, og var også med i dag, da bandet spillede i Ringkøbing.
Foto: Katrine Angel, TV MIDTVEST

Med til koncerten i dag var Kristian og Edith Jernsen fra Ringkøbing, der flere gange har været til koncert med musikerne, der kalder sig Danmarks ældste boyband.

- Vi er bare 200 procent klar. Deres mimik og deres musik er bare så gode, og vi glæder os meget, siger Edith Jensen.

Hun bliver bakket op af sin mand:

- De sætter godt liv i en, og der bliver en god stemning, når de underholder, siger Kristian Jensen.

Og det går begge veje. For når publikum er med, så går det også meget nemmere for de rutinerede herrer på scenen.

- Uden publikum, havde vi ikke klaret 40 år, og uden dem klarer vi heller ikke 40 år mere. Men det tror vi, at vi kan, når der er publikum på, siger Egon Kirk.

Selv om koncerten i Ringkøbing allerede blev spillet klokken 10, så var den udsolgt.