Massiv kø ved vindmølletransport: Politiet opfordrer til ikke at tage ned og se vindmøllen
Der er fortsat massiv interesse for de enorme vindmølledele, som disse dage bliver transporteret fra Brande til Hvide Sande.
Efter nattens transport står komponenterne nu parkeret på Søndervig Landevej mellem Søndervig og Ringkøbing. Da delene bliver opbevaret på selve vejen, bliver trafikken dirigeret udenom om vejen på køreplader. Der er ligeledes opstillet lysregulering.
TV MIDTVEST's reporter på stedet melder, at der er opstået en længere bilkø ved det sted, hvor trafikken bliver dirigeret af vejen.
Midt- og Vestjyllands Politi kan også bekræfte, at den massive interesse for vindmøllen skaber mange trafikale problemer i området.
Det de skriver på X.
Vagtchef Simon Skelkjær oplyser, at politiet er til stede, men at de ikke kan gøre så meget dernede. Opfordringen er derfor klar.
- Vi opfordrer til, at man ikke køre derned, medmindre man har et andet ærinde end at se vindmøllen, fortæller Simon Skelkjær, der synes, at folk skal se vindmøllen på TV MIDTVEST i stedet for i virkeligheden.
Flere naboer er utilfredse med den store strøm af biler og mennesker. Mange af bilerne holder parkeret på private grunde på græs eller grus.
Det opfordrer politiet også til, at man undlader.
- Vis hensyn. Undlad at parkere på andres grunde, siger vagtchefen.