Laksefirma beklager kæmpe udslip - nu samler frivillige 500.000 'plastikdimser', som flyder på stranden i Hvide Sande

Et stort udslip i fra en lakseproducent i Hvide Sande har sendt op til en halv million små, sorte 'plastikdimser' ud i fjorden og i Vesterhavet.

En halv million små, sorte plastikstykker er skyllet op langs Vesterhavet og fjorden ved Hvide Sande. Der tale om små elementer i plast, som bruges i rensningsanlægget i opdrætsvandet hos lakseproducenten Atlantic Sapphire i byen.

quoteVi skal jo have fjernet problemet, så vi blev enige om at stå for strandrensningen sammen.

Daniel Sano Mirecki, medstifter, om-hu

Thue Holm, der er teknologichef og medstifter af Atlantic Sapphire, beklager det store udslip, der formentlig skyldes et brud i rensningsanlægget.

- Det er vi meget, meget kede af, og vi gør alt for, at det ikke sker igen, siger han.

Det er ifølge Ekstra Bladet tredje gang, at der er sluppet plast ud fra virksomheden, og det giver røde ører hos Thue Holm. Derfor gør virksomheden nu alt for at få samlet den uønskede plastik væk fra stranden og vandkanten. Atlantic Sapphire har selv indsamlet en del allerede, men i dag slog de sig sammen med det lokale projekt ’om-hu’, der har et erklæret formål om blandt andet at arrangere strandrensninger langs Ringkøbing-Skjern Kommunes kyststrækning fra Vedersø i nord over Hvide Sande og til Nymindegab i syd.

- Vi skal jo have fjernet problemet, så vi blev enige om at stå for strandrensningen sammen, forklarer en af medstifterne af det ’om-hu’, Daniel Sano Mirecki.

Thue Holm er teknologichef hos lakseproducenten Atlantic Sapphire. Han beklager, at virksomheden ved en fejl har sendt millioner af små plastikstykker ud i fjorden og havet.
Thue Holm er teknologichef hos lakseproducenten Atlantic Sapphire. Han beklager, at virksomheden ved en fejl har sendt millioner af små plastikstykker ud i fjorden og havet.
Foto: Svend Vilhelm Mikkelsen, TV MIDTVEST

Taknemmelig virksomhed

Han tog selv et nap med på stranden, og trods et køligt blæsevejr langs vestkysten, så havde flere frivillige kræfter fundet vej for at hjælpe med arbejdet.

- Vi kan jo godt lide at bruge stranden, så vi vil gerne hjælpe med at får samlet de her plastikdimser op og gøre stranden ren igen, lyder det fra Lykke Lymann fra Hvide Sande.

Bevæbnet med masser af affaldsposer gik hun og gruppen på i alt seks i dag på jagt på stranden i Hvide Sande.

quoteVi er dybt taknemmelig for, at lokalsamfundet støtter op om os, selv om vi har lavet en fejl.

Thue Holm, Atlantic Sapphire, Hvide Sande

- Vi har da fundet lidt. Og hver gang vi finder en, er der jo en mindre, forklarer hun.

Der er fundet sorte plastikstykker helt op til Søndervig, så det er et større område, der nu skal gennemgås med lup af både virksomheden bag fejlen og de mange frivillige kræfter, der hjælper til under oprydningen. En hjælp, der er mere værdsat hos Atlantic Sapphire.

- Vi er dybt taknemmelig for, at lokalsamfundet støtter op om os, selv om vi har lavet en fejl. Det kan vi ikke takke nok for, siger Thue Holm. 

Atlantic Sapphire giver derfor også alle, der indleverer både fundne plastikdele og andet affald fra stranden, en bid mad som tak.  


Læs flere artikler fra Ringkøbing-Skjern eller i kategorien Miljø.