Høringsfrist i den langtrukne sag om kystnære vindmølleparker - få overblikket her

I dag er der deadline for indsigelser mod vindmølleparkerne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord.

Her kan du se visualiseringen af, hvordan det kan komme til at se ud med det nye design for 2020. Vesterhav Syd set fra Nørre Lyngvig.
Her kan du se visualiseringen af, hvordan det kan komme til at se ud med det nye design for 2020. Vesterhav Syd set fra Nørre Lyngvig.
Foto: Kirth x Thomsen for Vattenfall

I dag slutter den offentlige høring af miljøkonsekvensrapporten for vindmølleparkerne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord.

Hvis Energistyrelsen kan godkende miljøkonsekvensrapporten, giver de virksomheden Vattenfall, der skal stå for at opføre de to parker, grønt lys til at begynde anlægningsarbejdet.

Hvis Vattenfall kan begynde arbejdet til efteråret, bliver det kulminationen på mange års tovtrækkeri mellem Vattenfall, Energistyrelsen og de borgere, som bruger kysten langs de områder, hvor de to vindmølleparker skal opføres. 

Da Vattenfall tilbage i 2016 vandt udbuddet og fremlagde planerne for at opføre de to vindmølleparker, der skal leverestrøm nok til at dække det årlige elforbrug hos 380.000 husstande, mødte det stor kritik fra blandt andet gruppen 'Stop Vesterhav Syd', der fandt fejl i den måde, hvorpå miljøkonsekvensrapporterne var udført.

Det førte til, at Vattenfall i januar 2020 oplyste, at de nu ville rykke de to havvindmølleparker længere væk fra land. Den beslutning kommer til at koste virksomheden et trecifret millionbeløb.

Her ses det nye design for Vesterhav Syd op imod det gamle. De blå prikker markerer den nye placering af vindmøllerne, og de grå møllernes placering i det oprindelige design. Det orange er det område, møllerne må placeres i.

Foto: Vattenfall
Her ses det nye design for Vesterhav Nord op imod det gamle. De blå prikker markerer den nye placering af vindmøllerne, og de grå møllernes placering i det oprindelige design. Det orange er det område, møllerne må placeres i.

Baggrunden for de to parker

Historien om de to omstridte vindmølleparker begyndte for otte år siden, da regeringen i 2012 indgik en energiaftale, som blandt andet skulle sikre et økonomisk grundlag for mere vedvarende energi i fremtiden.

Som et led i den aftale kom de to vindmølleparker ved den jyske vestkyst i udbud, og herefter begyndte det nævnte tovtrækkeri. 

Herunder kan du danne dig et overblik over sagens udvikling de seneste otte år:

Den ændrede udsigt fra stranden ved de to parker er især noget af det, som kritikerne af de to kystnære vindmølleparker er trætte af. 

På billedet herunder kan du se forskellen på, hvordan udsigten ved Vesterhav Syd vil blive påvirket fra stranden ved Nørre Lyngvig. 

Til venstre ses en visualisering af den nye placeringer af møllerne, hvis de opføres, som Vattenfall lige nu har planlagt. På billedet til højre ses den placering, som blev droppet i starten af året.