Kæmpe brand i gårdbygning ved Tim

Mandag aften selvantændte noget hø i en gårdbygning mellem Vedersø og Tim og skabte en stor brand.

Brandmændene skal først have halmen ud, før de kan slukke branden, for når halmen er så tæt, er den umulig at slukke.
Brandmændene skal først have halmen ud, før de kan slukke branden, for når halmen er så tæt, er den umulig at slukke.
Foto: Ditte Georg Poulsen, TV MIDTVEST

Der brød ild i noget hø i en bygning på Vestervej mellem Vedersø og Tim i Ringkøbing-Skjern Kommune mandag aften. Det fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Ole Vanghøj.

Klokken 20.43 modtager brandvæsenet meldingen om, at der er brudt ild i en masse nyhøstet hø og korn. Politiet regner med, at det selvantændt på grund af den gæringsproces, der sker i halmen. Det oplyser politiets indsatsleder på stedet til TV MIDTVESTs reporter på stedet.

Det var en nabo, der opdagede branden og kontaktede gårdejeren. Gårdejeren gik straks i gang med at køre hø ud af bygningen, for det er umuligt at slukke, når det ligger så tæt, så det var nødt til at komme ud og ligge spredt.

Politiets indsatsleder oplyser, at hverken mennesker eller dyr var i fare i forbindelse med branden.

Klokken 22.30 oplyser politiet, at de er stoppet med at køre hø ud af bygningen, da taget er i fare for at falde sammen. En stor del af taget er allerede væk, mens bygningens ene side er forsvundet i flammerne.

Indsatslederen for Midtjysk Brand og Redning på stedet fortæller, at de udfører en kontrolleret nedbrænding. Det vil sige, at brænden får lov til selv at brænde ud, mens brandvæsenet kontrollere flammerne.

Samtidig forsøger de at lave afstand mellem det antændte hø og kornet, der også er i bygningen, så der ikke bryder brand i mere.

Brandvæsenet kommer formentlig til at være der en stor del af aftenen og måske endda til i morgen tidlig før branden er slukket.