Færdselsuheld spærrede Søndergade i Hvide Sande

Der er ingen, der er kommet alvorligt til skade i uheldet.

Arkivfoto.
Arkivfoto.
Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST

Opdatering: Politiet oplyser, at der nu er ryddet op på stedet, og at trafikken atter glider.

Søndergade i Hvide Sande er totalt spærret af et færdselsuheld.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter. 

Vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at det er to tyske biler, der er stødt sammen.

Der var fem personer i bilerne, men ingen af dem er kommet alvorligt til skade.

Uheldet skaber imidlertid trafikale problemer. Ifølge politiet er trafikken totalt spærret på strækningen, da der ikke er alternative ruter langs kysten.

Kort før kl. 16.00 fortæller vagtchefen, at Falck er fremme på stedet og ved at fjerne bilerne.

Søndergade i Hvide Sande.
Søndergade i Hvide Sande.
Foto: Google Maps