Eggert bliver i Skjern Håndbold

Den nu pensionerede håndboldspiller skal fremover være frivillig i Skjern Håndbold.

Anders Eggert har vinket farvel til livet på håndboldbanen, men han bliver i klubben som frivillig.
Anders Eggert har vinket farvel til livet på håndboldbanen, men han bliver i klubben som frivillig.
Foto: Simon Hyllested, TV MIDTVEST

Den tidligere håndboldspiller Anders Eggert skal alligevel fortsætte med at være en del af Skjern Håndbold - sådan da. 

Den pensionerede håndboldspiller skal fremover være frivillige i den vestjyske klub. 

Det skriver klubben på sin hjemmeside

- Det er mærkeligt for første gang i mange år at stå uden for banen, når spillerne har taget hul på opstarten. Men jeg er utrolig glad for muligheden med at prøve kræfter med en ny rolle i klubben, siger hovedpersonen selv til hjemmesiden. 

Mere præcis bliver Anders Eggert nu tilknyttet klubbens organisationen som frivillig med fokus på kommercielle opgaver. 

Præcis hvad opgavebeskrivelsen dækker over fremgår ikke af hjemmesiden, men den tidligere topspiller vil blandt andet arbejde med "kommercielle opgaver til klubbens hjemmekampe i Skjern Bank Arena" og skal samtidig være som frivillig i sponsorudvalget.

- Jeg er glad for, at jeg ikke skal slippe Skjern Håndbold helt, og håber at jeg kan være med til at gøre klubbens kommercielle forretning endnu stærkere, siger Anders Eggert til hjemmesiden.

Gensidig glæde

I håndholdklubbens bestyrelse glæder man sig over, at fanfavorirten ikke har sagt helt farvel til klubben. 

- Vi er meget stolte og glade for, at Anders Eggert fortsat har lyst til at være tilknyttet klubben. Udover at have været en dygtig håndboldspiller, er han en rigtig entreprenør smækfyldt med ideer, lyder det fra formand Carsten Thygesen ifølge hjemmesiden. 

Han fortsætter:

-  Eggerts DNA er grøn, og hans gode humør og evnen til at se muligheder, er vi glade for vi fortsat kan få glæde af i Skjern Håndbold.