Efterskoleår rundes af med tårer og sang - men ingen krammere

I dag sat punktum for et helt særligt år med fællesskab og efterskoletraditioner. Eleverne på Danmarks Internationale Efterskole i Vedersø sagde tårevædet farvel - men det blev ikke til mange krammere.

Dimissionen er uden forældre, og den ellers helt afsluttende krammerunde er helt udeladt.
Dimissionen er uden forældre, og den ellers helt afsluttende krammerunde er helt udeladt.
Foto: Henrik Drivsholm, TV MIDTVEST

Eleverne på landsdelens mange efterskoler er nærmest lige blevet genforenet efter coronakrisen, og nu er det allerede tid til at sige endeligt farvel.  

- Jeg får gåsehud af at tænke på det, siger Sofie Nikolajsen, der er elev på Danmarks Internationale Efterskole i Vedersø.

På Danmarks Internationale Efterskole i Vedersø blev året afsluttet med sang, taler og tårer - og en række coronarestriktioner.

- Efterskole er jo det her med, at man er så tætte og får krammere hele tiden. Når man så kommer tilbage, kan man ikke komme hen til sin bedste veninde og give hende en krammer. Det er virkelig mærkeligt, fortæller Sofie Nikolajsen.

1:55
Eleverne på landsdelens mange efterskoler er nærmest lige blevet genforenet efter Corona-krisen, og nu er det allerede tid til at sige endeligt farvel.

- Det har været så intensivt den sidste tid, vi har haft sammen. Det er som om, at det først er nu, det lander, for de sidste seks uger, der har vi jo bare skullet have alt trukket ud af, og så har vi kørt maks gas på lige til allersidste fløjt, siger forstander Kim Skouborg.

Ligesom de seneste seks ugers efterskoleophold er afslutningsdagens også fyldt med restriktioner. 

Dimissionen er uden forældre, og den ellers helt afsluttende krammerunde er helt udeladt.

- Jeg tror helt klart, at vi mangler det store gruppekram, som vi plejer at have. Det er der, hvor skuldrene plejer at blive våde og tårerne triller, siger Kim Skouborg, der er forstander på Danmarks Internationale Efterskole.

Krydsede atlanten for at sige farvel

Amerikanske Lilly Nielsen har været elev på efterskolen i Vedersø.

Men da coronaen lukkede verden ned, rejste hun hjem til Californien og forlod sine venner og kæreste i Vedersø. 

- Det var ret hårdt. Vi græd ret meget, fortæller Lilly Nielsen.  

Efter fire mislykkede forsøg mod Danmark satte hun for ti dage siden endelig fødderne på vestjysk grund igen. 

- Jeg bønfaldt mine forældre om at få lov til at sige farvel til det her, siger Lilly Nielsen.

På Danmarks Internationale Efterskole går der i alt 60 elever.