Død mand fundet i brunkulsgrav - muligvis forsvundet polak

Både politi og redningsberedskab var til stede efter fundet af den døde mand.
Både politi og redningsberedskab var til stede efter fundet af den døde mand.
Foto: Presse-fotos.dk

Der er lørdag eftermiddag fundet en død mand i en brunkulsgrav ved Videbæk.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på twitter.

Politiet fik meldingen klokken 15.56, hvorefter Brand & Redning MidtVest var først på stedet.

Efter undersøgelser kunne politiet konstatere, at det er en mand, der har ligget længe i vandet. Politiet skriver på Twitter, at der kan være tale om en 33-årig polak, som forsvandt i samme område den 18. juli i år.

Der er intet mistænkeligt ved fundet af den døde mand, oplyser politiet.

Nu skal politiet i gang med et større identifikationsarbejde, før de pårørende kan underrettes.

 
 
Foto: Presse-fotos.dk