Digitalt forsøg er et hit på Skjern Tekniske Skole

Det kan være svært at hjælpe alle elever, når man er underviser. Det skal et nyt forsøg på Skjern Tekniske Skole hjælpe med.

Det var underviser på Skjern Tekniske Skole, Jens Peder Smed Nielse, der fik ideen til undervisningsvideoerne.
Det var underviser på Skjern Tekniske Skole, Jens Peder Smed Nielse, der fik ideen til undervisningsvideoerne.
Foto: Anne Kirkeby Lauridsen

Niveauet i en klasse kan ofte svinge, fordi elever måske har svært ved at læse eller keder sig, fordi de mangler udfordringer.

Det har de gjort noget ved på Skjern Tekniske Skole. I et år har de været med i et digitalt forsøg, støttet af undervisningsministeriet, hvor små videoer er blevet en central del af undervisningen.

- Det kan godt være noget man har forklaret tre-fire gange i klassen, men så skal de lige have det forklaret, når de står med problemet. Og der er en video en kæmpe fordel, siger Jens Peder Smed Nielsen, der er underviser på Skjern Tekniske Skole.

Han har lavet en kopi af ham selv på skærmen, som eleverne kan tage frem og lytte til, når de har brug for det.

Hjælper sprogligt udfordrede elever

Det er især de elever, der har svært ved det danske sprog, der kan få noget ud af den nye metode. Lucian Popesco fra Rumænien er i lære som montageoperatør. Og han lærer bedst, hvis han får lov til at høre ordene hans eget tempo.

- Mit ordforråd er ikke så bredt, når det kommer til teknik. så er det nye ord jeg skal forstå og bruge. Så det er bedre at se og høre end at læse, siger Lucian Popesco, der er montageoperatør lærling, på Skjern Tekniske Skole.

Lucian Pepesco fra Rumænien har svært ved det danske sprog og har derfor stor glæde af de nye uindervisningsvideoer.
Lucian Pepesco fra Rumænien har svært ved det danske sprog og har derfor stor glæde af de nye uindervisningsvideoer.
Foto: Anne Kirkeby Lauridsen

Der blev sidste år blev bevilget 250.000 kr. af undervisningsministeriet.

Og videoprojektet er blevet så stor en succes, at Jens Peder Smed Nielsen nu er i gang med at lære underviserne på både smede- og autouddannelserne, hvordan man laver videoer til eleverne.

2:25