Opdateret torsdag den 23. april kl. 10.30.
Der er torsdag morgen sket en arbejdsulykke på havnen i Hvide Sande.
Det oplyser vagtchef Simon Skelkjær fra Midt- og Vestjyllands Politi til TV MIDTVEST.
Ulykken er sket på et værft på Nordhavnskaj i Hvide Sande.
Uden for livsfare
Manden blev efter ulykken fløjet til Skejby med lægehelikopter, hvor han skal undersøges nærmere, men han var ved bevidsthed og er uden for livsfare.
Politiet kan fortsat ikke fortælle, hvordan ulykken skete. Men han er faldet ned i et skib på værftet.
Arbejdstilsynet skal nu undersøge forholdene nærmere.