Anny og Eigil forsøger at tackle hendes demens: Jeg forsvinder jo, og jeg kan mærke, det er i gang

Pensionisten Anny Linnet skriver ned for at huske. Så når man spørger, hvad hun har lavet her til formiddag, iler hun hen til stuebordet.

- Jeg kigger lige, siger hun.

På en håndskrevet seddel står det. Hun har

- Jeg har spist mine piller, blandet noget pulver, jeg skal have, og så har jeg spist morgenmad. Det er det, der står på min seddel lige her og nu.

Hukommelsen bliver svækket af Alzheimer. Demens har fyldt det seneste halvandet år, og Anny Linnet fra Stadil mærker, hvordan den ændrer hendes liv.

- Jeg forsvinder jo på et eller andet tidspunkt, og jeg kan godt mærke, det er dét, der er i gang.

- Hvad oplever du, når du vågner om morgenen?

- Det er jo afmagt. Det er sådan nogle ting, alle mennesker kan. At kunne huske, hvad de har lavet i går og spiste i går, siger Anny Linnet.

Jeg elsker mit liv

Det får hende dog ikke til at se sort på livet.

- Jeg vil leve mit liv. Vi har bestemt, vi vil leve vores liv, så godt som vi kan, så langt som vi kan. Vi griner meget af det herhjemme. Helt ærligt er det jo lige meget. Det er jo ikke vigtigt og kommer ikke vores livskvalitet ved, at jeg ikke kan huske, hvad vi fik at spise i går.

- Hvordan er din livskvalitet?

- Den er god. Jeg elsker mit liv. Jeg kan gå, jeg kan tage på campingtur. Jeg går til gymnastik og har en masse venner og en masse ting at gå op i. jeg har min væv, jeg strikker. Jeg har et godt liv.

Som samtalen skrider frem, begynder stemmen at blive grødet. Anny Linnet beskriver sig selv som en følsom person. Og hun er ikke så vant til at tale om sin demens.

Brug for et kram

Det berører tydeligvis også hendes mand, Eigil Linnet, at se hende blive berørt, når hun taler om livet med Alzheimer.

- Det er da også svært for mig. Det er da klart. Det kan da ikke være andet, siger han.

Stemmen knækker, og parret får brug for en lille pause og et kram. Det kan du se i videoen herunder.

Pensionistparret har været gift i mere end 50 år. Nu forsøger de at få hverdagen til at fungere. At være i den sårbarhed, livet har påtvunget dem.

Anny Linnet skriver dagbog hver dag og skriver de ting, hun skal huske, ned på en blok.

Hun har også været på kursus hos den lokale afdeling af Alzheimerforeningen og været på højskoleophold.

Kommunen vil bryde tabu

Tirsdag tog parret så sammen til informationsdag om demens i Skjern. Ringkøbing-Skjern Kommune holdt demens-dagen for at gøre sygdommen mindre tabubelagt.

- Den er bare vigtig, fordi vi skal have meget mere fokus på demens. Vi skal have det oplyst. Vi skal have gjort opmærksom på, at der er altså hjælp at få, siger demenskoordinator Tina Enevoldsen.

Til informationsdagen var der både oplæg og stande, de berørte familier kunne besøge. Blandt andet kunne man prøve en sansestol, der skal gøre livet med demens mere tåleligt.

Stadig plads til grin

Sådan en dag gør en forskel for Anny Linnet fra Stadil, selvom hun ikke lige købte noget med hjem på dagen. 

Sygdom eller ej, vil hun gerne behandles som alle andre, så vidt det er muligt.

- Jeg vil da gerne, at folk behandler mig, som de altid har gjort. Det er da også hyggeligt, når folk spørger. ”Hvordan har du det?”

Og skulle man spørge om netop det, er svaret ret klart:

- Jeg har det godt.

Og det bliver sagt med et stort grin.