62 meter langt vartegn til Naturkraft: Verdens første klappevinge

Det nye vestjyske oplevelsescenter vil byde gæsterne velkommen med en tonstung møllevinge fra Vestas.

Naturkraft i Ringkøbing har torsdag fået et vartegn, der passer perfekt til det nye vestjyske oplevelsescenter.

Der er tale om en 62 meter lang møllevinge, som er en gave fra vindmøllekoncernen Vestas.

Den tonstunge vinge skal ligge foran oplevelsescentret , og når det åbner den 12. juni, bliver vingen en vigtig del af fortællingen om de naturkræfter, der er på spil i det vestjyske.

Den administrende direktør i Naturkraft, Peter Sand, kalder det nye vartegn for verdens første klappevinge, fordi gæsterne kan komme helt tæt på og få et indtryk af størrelsen og styrken i vindkraft.

Han har sammen med Vestas arbejdet på at få det nye vartegn på plads i længere tid og glæder sig over, at det nu endelig er lykkedes.

- Vi holder en tidlig juleaften, siger han.

Administrerende direktør i Naturkraft, Peter Sand.
Administrerende direktør i Naturkraft, Peter Sand.
Foto: Karl Erik Lørup, TV MIDTVEST

Vingen stammer fra den Vestas-mølle, der hedder V126. Den er produceret i over 6000 eksemplarer og snurrer i 26 forskellige lande. Og vindmøllekoncernen er glad for samarbejdet med Naturkraft.

- Ideen er at få formidlet til lægmand, hvad vindkraft er. Folk kan se så mange vindmøller, der står og snurrer rundt omkring. Men det er noget andet at kunne røre ved vingen og få en fornemmelse af, hvor stort det, vi arbejder med til hverdag, er, siger Anton Hansen, der er projektleder i Vestas.

Af konkurrencehensyn oplyser Vestas ikke præcist, hvad vingen vejer, men det er sted mellem 10 og 15 tons.

V126-møllen kan, hvis den placeres ved vestkysten, levere strøm til 2300 husstande.

Projektleder i Vestas, Anton Hansen.
Projektleder i Vestas, Anton Hansen.
Foto: Karl Erik Lørup, TV MIDTVEST

Kort om Naturkraft

 
Foto: Ditte Georg Poulsen, TV MIDTVEST

Læs flere artikler fra Ringkøbing-Skjern eller i kategorien Samfund.