VUC: Efteruddannelse haster

Regeringens krisepakke skærer kraftigt i voksnes efteruddannelse. VUC i Ringkøbing vil have så mange som muligt til at starte, før den ny ordning træder i kraft.

Kontor_2.jpg

Ufaglærte, der vil efteruddanne sig, gør klogt i at komme i gang. Sådan advarer Jim Lange, områdechef på VUC i RIngkøbing-Skjern Kommune.

Fra første juli mister ufaglærte og kortuddannede nemlig 40 ugers efteruddannelse.

Som reglerne er i dag kan de efteruddanne sig i 80 uger på Statens Voksen Uddannelsesstøtte, SVU. Men regeringens nye krisepakke halverer tilbuddet til 40 uger. Samtidig falder den støtte, man får udbetalt under uddannelsen med omkring 20%.

- Men begge dele træder først i kraft pr. 1. juli. Så kommer man i gang før denne dato, så glæder de gamle regler. Det vil sige at man kan få 80 uger uden reduktion i SVU-støtten. Det er derfor en oplysning, som er mget vigtig at få ud, siger Jim Lange.