Voldeligt hjemmerøveri i Hemmet

En 25-årig mand fra Hemmet blev søndag aften slået og sparket i forbindelse med et hjemmerøveri i Hemmet.

Ny politibil, udrykning150713_0.jpg

To gange søndag eftermiddag opsøgte to unge mænd en 25-årig mand fra Hemmet på hans bopæl. Anden gang havde de et baseball-bat med sig og tvang sig adgang til boligen.

Her blev offeret for hjemmerøveriet sparket og slået med knytnæveslag, inden de to gerningsmænd stak af fra stedet med med mandens hund.

Ved otte-tiden søndag aften standsede politiet en bil, hvor de fandt både hunden og baseball-battet. Den 20-årige fører af bilen blev derfor anholdt og sigtet for episoden i Hemmet.

Han bliver mandag fremstillet i et grundlovsforhør, mens Lokalpolitiet i Ringkøbing fortsat leder efter den anden gerningsmand.

Offeret for hjemmerøveriet nægter over for politiet at have noget udstående med nogen.