VIDEO-SERIE: Tag med på eventyr

"En udspringers eventyr" er en ny videodagbog på TV/MIDT-VEST.dk

jjcollage2.jpg

Det er historien om en ung mand, der drager ud i verden for at udleve sin eventyrlyst.

28. marts satte John Jakobsen sig i flyveren. Målet er i første omgang Italien. Her udfordrer den 25-årige elitegymnast fra Skjern sig selv i en helt ny disciplin: Udspring fra vipper ud i vandbassiner.

Han er netop blevet uddannet som pædagog, men har nu skrevet kontrakt med et italiensk show, - Ivan X Show, hvori han skal lave mellem 2 og 5 forestillinger om dagen - 6 dage i ugen.

Han kan ikke italiensk, ved ikke helt hvor han skal bo, ved ikke helt præcist hvad han skal lave i showet - i det hele taget står mange ting kort før rejsen stadig hen i det uvisse.

Men én ting er sikkert - John glæder sig helt vildt, selv om han er spændt på mange ting.Hvis det går godt i Italien, kan det måske sende John videre til shows andre steder i verden.Det skal tiden vise.Følg Johns eventyr på TV/MIDT-VEST.dk/dagbog, hvor den unge eventyrer jævnligt uploader videoer fra sin rejse.

Klik her og gå videre til dagbogen