Veteran bliver på Skjern-stregen

Skjern Håndbold forlænger med 34-årige Thomas Klitgaard.

Thomas-Klitgaard.jpg

Lysten til håndbold på topplan er indtakt for den garvede stregspiller, Thomas Klitgaard. Derfor har han og Skjern Håndbold netop givet hinanden håndslag på et samarbejde til og med sommeren 2014.

Thomas Klitgaard kom til Skjern i 2010 og spillede forinden for tyske MT Melsungen. I Skjern er man godt tilfreds med, at de kan holde på den erfarne stregspiller.

- Thomas er udover at være en dygtig håndboldspiller også en vindertype, der vil gøre alt for holdet og kammeraterne. Han passer perfekt ind i Skjern Håndbold, og vi er glade for, at han vil blive yderligere et år, siger Skjern Håndbolds formand, Carsten Thygesen, i dag i en pressemeddelelse.