Vestjysk is til VM i skihop

Isværk leverede 240 tons knust røris til Tyskland.

Hvide Sande Isværk
Foto: Ole Borum

Arrangørerne af VM i skihop, der finder sted i Willingen i Tyskland, sender formentlig en venlig tanke til Hvide Sande i disse dage.

Hvide Sande Isværk har nemlig sørget for, at der er sne nok til at gennemføre konkurrencerne, når nu naturen ikke kunne.

Isværket har leveret 240 tons knust røris - svarende til 10 lastvogntog - til skisportstedet, skriver hjemmesiden www.hvidesande.nu. 

- Det er ikke en ordre, vi ser hver dag, og vi glæder os da også over, at vi er en af de få i Danmark, der både har kvaliteten af is og kapaciteten til at levere en sådan mængde, med så kort varsel, siger værkets driftsleder Søren Schack Nielsen til hjemmesiden.