Vestas-samarbejde vinder britisk vindmølleordre

Det dansk-japanske joint venture, MHI Vestas Offshore Wind, har vundet en ordre i Storbritannien.

Vestea_vindmoeller8.jpg

MHI Vestas Offshore Wind, der er vindmølleproducenten Vestas' dansk-japanske joint venture inden for havvindmøller, har modtaget en ordre på 400 megawatt (MW) til et projekt i Storbritannien.

Det oplyser MHI Vestas Offshore Wind i en selskabsmeddelelse mandag.

Selskabet skal levere 116 styk af sin V112-mølle på 3,45 megawatt til projektet Rampion.

Leveringen af møllerne forventes at begynde i første kvartal af 2017.

/ritzau/