Venstre-politiker genvalgt til hovedbestyrelse

Byrådsmedlem fra Ringkøbing-Skjern fik næstflest stemmer blandt de opstillede kandidater

spjald_politiker.jpg

Byrådsmedlem Hans Østergaard fra Spjald blev lørdag eftermiddag genvalgt til Venstres hovedbestyrelse på partiets landsmøde i Herning.

Hovedvestyrelsen er partiets øverste organ, som landsmødet vælger syv medlemmer til.  Den erfarne kommunalpolitiker fra Spjald blev valgt for femte år i træk og fik denne gang næstflest stemmer blandt de opstillede kandidater.

Hans Østergaard er i øvrigt også blandt kandidaterne, når partiet i Ringkøbing-Skjern Kommune den 1. februar vælger ny borgmesterkandidat efter den nuværende borgmester Iver Enevoldsen.