Vandsports-mekka: Hvide Sande vil på verdenskortet

I Hvide Sande håber de på at blive en attraktiv turistdestination hele året rundt, og det skal ske ved at blive et vandsportsmekka.

waterz_i_hvide_sande.jpg
Foto: Mikael Andersen, TV MIDTVEST

De har gjort det i Klitmøller med Cold Hawaii, og nu er det Hvide Sandes tur til at bruge vandsporten til at komme på verdenskortet.

Med millioner af kommunale kroner i ryggen vil WATERZ i Hvide Sande skabe et vandsports-mekka ved fjorden og havet.

- Ambitionen er jo at få skabt en destination, der er attraktiv året rundt. Både for surfere, men også for almindelige turister, og det gør vi blandt andet ved at bruge surferne som talerør, siger Katrine Frandsen, projektleder, WATERZ.

I disse dage er det også svært ikke at få øje på vandsporten, hvis man befinder sig i omkring Hvide Sande.

2:09
 

WATERZ Festivalen

Der er nemlig fuld gang i WATERZ Festivalen, som her årets hovedbegivenhed. I løbet af dagen er der flere hundrede surfere på vandet.

Det kan dog blive meget større, inden 2024 er planen, at Hvide Sande skal lægge vand til otte VM stævner om året.

- Vi vil spille på lidt flere strenge end det her som enkeltstående event, men også have nogle flere aktiviteter i løbet af hele året. Vi vil samarbejde med uddannelse og skole omkring turisme og vandsport, siger Katrine Frandsen, projektleder, WATERZ.

Festivalen løber hele næste uge frem til søndag, og umiddelbart efter bliver den erstattet med VM i Windsurfing slalom.