Værktøjstyveri i Skjern mislykkedes

To mænd fra Herning forsøgte at stjæle værktøj for omkring 25.000 kroner i Starck i Skjern.

Politi.dk vaebenskjold.jpg
Foto: Arkiv

Et forsøg på tyveri af forskelligt el-værktøj for omkring 25.000 kroner gik galt for to mænd fra Herning.

De to mænd forsøgte natten til fredag at stjæle værktøjet fra Starck i Skjern. Alarmen gik i butikken, og da politiet ankommer til stedet er de to mænd på vej væk i en Fiat, der for nylig var blevet stjålet i Ulfborg.

Føreren af bilen, en 35-årig mand var endvidere narkopåvirket og havde fået frakendt førerretten. Medpassageren var en 33-årig herningenser.

Begge mænd er kendt for lignende forhold. De bliver fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Herning senere i dag.