Ulykke kræver nyt dødsoffer

62-årig kvinde er død af sine kvæstelser efter ulykke på hovedvejen mellem Skjern og Holstebro.

021014Ulykken.jpg

En voldsom trafikulykke nord for Spjald har nu kostet to menneskeliv.

Politiet oplyser, at en 62-årig kvinde fra Herning natten til torsdag døde af de kvæstelser, hun pådrog sig ved ulykken.

Ulykken skete ved 13-tiden, da en 29-årig mandlig bilist af ukendte årsager kom over i den forkerte vejbane, hvor han stødte frontalt ind i den 62-åriges bil.

Den 29-årige blev af en læge erklæret død på stedet, mens den 62-årige i lægehelikopter blev fløjet til sygehuset i Aarhus.

Politiet har torsdag frigivet navnet på den 29-årige - det drejer sig om Jan Køhler fra Esbjerg.

En 34-årig kvinde, der var passager i den 29-åriges bil, blev indlagt på sygehuset i Herning med alvorlige kvæstelser.