Skjern Håndbold har forlænget kontrakterne med de talentfulde tvillinger, Jørgen og Rene Rasmussen.
Tvillingerne, der spiller henholdsvis venstre og højre fløj, bliver nu i Skjern til sommeren 2012. Jørgen og Rene Rasmussen kom til Skjern fra Rækker Mølle, og nogen gætter på, at de i løbet af nogle år vil være førstevalg på hver sin fløj i Skjern.
Onsdag var i det hele taget en stor dag for tvillingerne - udover at de fik nye kontrakter, afsluttede de også deres HHX-studie på Vestjysk Handelsskole i Skjern - derfor er de her afbilledet med hue på. Det er Rene Rasmussen til højre.