Tjekker ind med fingeraftryk

Handelsskolen i Ringkøbing registrerer elevernes fremmøde elektronisk - gymnasiet holder fast i den gamle metode.

fingeraftrykhs_0.jpg

Ringkøbing Handelsskole og Handelsgymnasium har - som den første danske uddannelsesinstitution - valgt at registrere elevernes fremmøde ved hjælp af fingeraftryk.

Skolen har droppet protokol og navneopråb - i stedet skal eleverne blot sætte pegefingeren på en scanner, når de kommer til og forlader skolen.

- Det giver en meget mere fleksibel start på undervisningen. Vi sparer simpelthen noget administrativt bøvl, siger forstander Henrik Toft Hansen.

Gymnasiet holder fast i opråb

På byens gymnasium har man dog ikke tænkt sig at følge eksemplet.

- Det tager uendelig kort tid at konstatere, hvem der er der, og hvem der ikke er der, når man kender sin klasse. Det giver også en mulighed for læreren at vise klassen, at man interesserer sig for, at de er der. Den mister man på den anden måde, siger rektor Tonny Hansen.

Se Svend-Vilhelm Mikkelsens reportage fra Ringkøbing her:

1:37