Sygeplejerske tester elbil

I dag fik hjemmeplejen i Ringkøbing-Skjern Kommune to elbiler. Elbilerne er et skridt på vejen til at gøre kommunen selvforsynende med energi i 2020.

19Elbiler.jpg

De ligner almindelige biler. Men en elbil er lidt af en mundfuld for en sygeplejerske, der normalt kører på benzin.

- Det burde være enkelt nok, vi skal bare lige lure det, siger Marie Rosenbæk, der er hjemmesygeplejerske i Tim.

Kører nær 150 kilometer

Nissan lover, at bilerne kører 88 kilometer på en kold vinterdag, men på en nattevagt kører Marie Rosenbæk nemt nær de dobbelte 150 kilometer. Så hun bliver udfordret, hvis batteriet løber tør for strøm.

- Så holder jeg i Hee og kan ikke køre ud til et nødkald, fordi jeg ikke har noget strøm på

Ingen støj overhovedet

Men så længe strømmen holder, så kører el-bilen som enhver anden.

- Der er jo ingen støj overhovedet. Jeg synes, de er rigtigt gode at køre i og med de automatgear, den er nem, konkluderer Marie Rosenbæk.

I alt får hjemmeplejen i Ringkøbing-Skjern fire elbiler på prøve.

 

Se Marie Rosenbæk teste elbilen i indslaget her

1:08