Sporarbejde mellem Herning og Esbjerg

I løbet af tre en halv måned vil Banedanmark ombygge spor og sporskiftere mellem Esbjerg, Skjern og Herning. Toget erstattes af bus.

Arriva tog naer 2.jpg

Den 25. maj og tre en halv måned frem går Banedanmark i gang med renoveringer på den 90 kilometer lange strækning mellem Esbjerg og Herning.

Sporene på stationerne Guldager, Varde, Ølgod, Tarm, Skjern, Borris og Kibæk skal fornys hen over sommeren. Både de gamle skinner, sporskiftere, træsveller og skærver skal udskiftes.

Desuden skal den sidste kilometers spor mod Skjern fra Borris-siden fornyes, ligesom 24 broer på strækningen får en kærlig hånd.

 - Med arbejdet får de vestjyske passagerer en bedre og mere robust bane tilbage, siger projektleder Hanne E. Svendsen i en pressemeddelelse fra Banedanmark.

Tog erstattes af bus

Arbejdet kommer til at foregå i etaper, og det betyder, at togene bliver erstattet af busser.

 - Når vi ombygger spor og sporskifter, bliver vi desværre nødt til at lukke de berørte strækninger i perioder. Arbejdet er planlagt, så det ligger i sommermånederne, hvor der traditionelt er færrest passagerer, der benytter togene, siger Hanne E. Svendsen.

Her kører bussen

Sådan vil Arriva erstatte togene med busser.

 - Studsgård og Skjern (25. maj - 19. juli)

 - Lem og Skjern (12. juli - 19. juli)

 - Skjern og Varde (1. juni til 19. juli) 

 

Læs mere om sporarbejdet på Arrivas hjemmeside HER: