Skjern sikrer sig en plads i slutspillet efter komfortabel sejr

Skjern Håndbold førte hele vejen igennem kampen mod Århus Håndbold, hvor specielt én mand skilte sig ud.

Arkivfoto: Skjerns målmand Tibor Ivanisevic.
Arkivfoto: Skjerns målmand Tibor Ivanisevic.
Foto: Scanpix / Henning Bagger

Efter en sejr på 32-27 over Århus Håndbold, er Skjern Håndbold sikre på en plads i slutspillet ovenpå aftenens kamp i Skjern Bank Arena. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Serbiske Tibor Ivanisevic stod i Skjern-målet fra start, og det viste sig at være en god beslutning. Hele 18 redninger leverede han, og i store dele af kampen lå han med en redningsprocent på over 50.

Skjern indtog førersædet fra start og holdt fast i det igennem hele kampen. Topscorer for hjemmeholdet blev kaptajn Myrhol med seks scoringer.