Skjern får ny målmand

Skjern Håndbold lejer Primoz Prost af Bjerringbro-Silkeborg.

Skjern Haandbold.jpg

Skjern Håndbold har fundet en målrettet løsning på et akut problem. Klubben har med øjeblikkelig virkning lejet Primoz Prost af Bjerringbro-Silkeborg. Lejekontrakten gælder sæsonen ud.

Skjerns nuværende målmand, den rutinerede Sune Agerschou, er blevet sygemeldt på ubestemt tid. Før jul blev Agerschou til træning ramt i ansigtet, og siden har han døjet med en kraftig hovedpine. Det betyder, at han skal holde sig i ro og hverken må se tv eller læse bøger.

Afløser Primoz Prost er 26 år og slovener. Han er med i den slovenske landsholdsbruttotrup og kom til Bjerringbro-Silkeborg i sommeren 2008.