Skatten hæves i Ringkøbing-Skjern

Økonomi- og Indenrigsministeriet har givet Ringkøbing-Skjern Kommune lov til at hæve skatten for 2015.

Ringkoebing-Skjern_Kommune.jpg

Ringkøbing-Skjern Kommune har fået lov at hæve skatten med 36,7 mio. kr. for 2015. Det fortæller Økonomi- og Indenrigsministeriet i dag i en pressemeddelelse.

Som en del af regeringens aftale med Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi har alle landets kommuner kunne søge om tilladelse til at hæve skatten. Ringkøbing-Skjern kommune er den eneste, der her fra regionen har søgt, og mandag fik kommunen altså tilladelse.

Det er dog endnu ikke sikkert, at Ringkøbing-Skjern kommune faktisk vælger at gøre brug af tilladelsen og hæver skatten.

Budgetterne og skattefastsættelsen for 2015 skal vedtages af kommunalbestyrelserne i landets kommuner senest den 15. oktober 2014, og her vil kommunens økonomiske planer altså ligge klar.

Også Guldborgsund, Faaborg-Midtfyn, Ærø, Syddjurs og Hjørring kommune søgte om tilladelse til at hæve skatten. Samtlige kommuner har i dag fået tilladelse.

Du kan se, hvilke skattestigninger Økonomi- og Indenrigsminsiteriet har givet tilladelse til her:

 

KommunerMio. kr.
Guldborgsund43,5
Faaborg-Midtfyn5,5
Ærø2,7
Syddjurs12,6
Ringkøbing-Skjern36,7
Hjørring31,6
Samlet132,6