Sigtet for narko-handel

Politiet fandt kokain på adresse i Hvide Sande.

RingkoebingPolitiSkildt.jpg

Der var gevinst, da politiet tirsdag aften ransagede et hus i Hvide Sande.

Der blev fundet så meget kokain, at en 27-årig mand blev anholdt og sigtet for handel med narkotika. Præcist hvor store mængder, der er tale om, vil lokalpolitiet i Ringkøbing ikke fortælle - men der var så meget, at det efter ordensmagtens vurdering ikke kan være til eget forbrug.

Politiet besøgte også et par andre adresser i byen og fandt blandt andet en stjålet Mercedes og lidt pot.

Den 27-årige skal formentlig fremstilles i et grundlovsforhør.