Sælger Vestjylland med crocs og campinghabit

En gruppe venner har besluttet sig for at lave en påskekalender, der viser alt det gode fra Vestjylland.

Paaskekalender2.jpg

Hvilken øl er god til kålsuppe? Hvordan bliver traileren forårsklar? Og hvordan skal man egentlig tilberede et lam?

Det er bare nogle af de spørgsmål, mændene, der står bag foreningen 'Verden set fra Vestjylland', besvarer i deres påskekalender, der bliver vist på nettet.

- Vi har tidligere lavet en julekalender. Men så møder vi hinanden nede i Kvickly, og så tænker vi - hvornår skal vi lave noget igen? Og så tænkte vi, at det jo var påsken, der var den næste højtid, forklarer Carsten Møller om baggrunden for den lidt specielle kalender.

Iført joggingdragter og hvide tennisstrømper forklarer mændene bag foreningen, hvad der er vigtigst ved den vestjyske påske - og de lærer dig, hvordan du bliver ordentligt rustet til den.

Men påskekalenderens vigtigste formål er klart:

- Det er jo at promovere Vestjylland: Alle de lokale fødevarer, de lokale øl, det liv vi har her. Vi vil fremme Vestjylland som det nye sort, lyder det fra Carsten Møller.

TV MIDTVEST's reporter besøgte to af medlemmerne af 'Verden set fra Vestjylland'.

Det indslag kan du se her på siden.

 

1:15
 

 

Men du kan også selv prøve at se påskalenderen.