Ringkøbing K’s natur står færdig

Den nye naturbydel i Ringkøbing blev fredag vist frem for borgerne, da naturen nu står færdig.

Ringkøbing K
Foto: Svend-Vilhelm Ravnkilde Mikkelsen, TV MIDTVEST

Ringkøbing K er navnet på den nye bydel i Ringkøbing. I bydelen er det naturen, der er omdrejningspunktet, og netop naturen stod i dag færdig-udviklet – klar til at blive vist frem.

Derfor kunne byens borgere og andre interesserede fredag komme med på vandring i den nye bydel. Man kan stadig ikke se et eneste hus, men bærhaver, frugtlunde, søer, skove og stier stod klar til at tage nysgerrige borger i hånden.

- Vi vil gerne invitere folk herud, så de kan se, hvad naturdelen er for en størrelse, og hvad man kan bruge den til. Der er mange spiselige ting herude, og der er mange aktivitetsmuligheder, siger Dorthe Frilund Jensen, der er projektdirektør i Ringkøbing K.

Selvom husene endnu ikke står klar, kunne de mange borgere få et smugkig på, hvordan de kommer til at se ud.