Ringkøbing bliver i håndboldligaen

Med en sejr over Ajax sikrede Ringkøbings håndboldkvinder endnu en sæson i den bedste række.

19voHaandbRing.jpg

For en uge siden fik Ringkøbing uafgjort 24-24 i København mod Ajax, men i dag viste vestjyderne, at de er bedre end 1. divisionsholdet.

Efter en lidt vaklende start satte Ringkøbing turbo på, og i anden halvleg løb vestjyderne fra de københavnske gæster.

Ringkøbing vandt med 28-23, og dermed kan spillerne glæde sig over, at den også står på ligahåndbold i næste sæson.

- Det var hårdt. Hårdere end jeg havde håbet, det skulle blive, men nu har jeg det fantastisk, sagde målmand Natasja Clausen efter kampen.

Det bliver Ringkøbing Håndbolds tredje sæson i træk i ligaen.