Politiet kan endnu ikke afhøre familien

Redningsmandskab og politi var tydeligt berørt af at have været vidne til den tragedie, der i dag ramte en hel familie ved Ringkøbing.

halmulykke3.jpg

Politiet har endnu ikke fået klarhed over, hvad der gik galt, da tre piger torsdag middag blev hårdt kvæstet i en ulykke på familiens gård. En ulykke, der først på eftermiddagen kostede den mellemste af de tre søstre livet. Politiet venter med at foretage afhøringer af forældre og søskende til fredag på grund af ulykkens omfang.

- Det er en tragisk ulykke, for det er jo en hel familie, der bliver ramt, siger Bjarne Højgaard, vicepolitikommissær hos lokalpolitiet i Ringkøbing.

Forældrene befinder sig her til aften på Aarhus Universitetshospital, hvor de to andre piger på henholdsvis seks og 13 år er indlagt. Deres tilstand er kritisk.

Her kan du høre hans kommentar til, hvad der skete på gården, og hvordan politi og redningsmandskab greb ind.

2:00