Påsat brand i Hvide Sande

Klokken 2.30 i nat udbrændte et pizzaria i Hvide Sande.

Det var en nabo, som opdagede branden i pizzeriaet på Nørregade, og politiet er næsten sikre på årsagen:

 - Vi er ret sikre på, at den er påsat. Der er fundet flere arnesteder, siger vagtchef Kjeld Nedergaard fra Midt- og Vestjyllands Politi.

 Det er kun en måned siden, at nogle første gang forsøgte at sætte ild til pizzariaet.