Overskudsvarme sender penge i lommen på Videbæk-borgere

Varme fra én af Videbæks store industrivirksomheder, skal fremover luner hos fjernvarmekunderne. Overskudsvarme skal nemlig fremover sørge for billig varme til omkring 2000 fjernvarmeforbrugere i byen.

Ib Melsen, Direktør i Videbæk Energiforsyning, håber, at 40 procent af al den fjernvarme, der bliver brugt i Videbæk, fremover skal komme fra overskudsvarme.
Ib Melsen, Direktør i Videbæk Energiforsyning, håber, at 40 procent af al den fjernvarme, der bliver brugt i Videbæk, fremover skal komme fra overskudsvarme.
Foto: Kim Kvist, TV MIDTVEST

Fjernvarmeforbrugerne i Videbæk kan fremover nyde godt af overskudsvarmen fra en af byens store virksomheder, mælkepulver-fabrikken Arinco.  I stedet for at sende varmen ud i den blå luft, genbruger Arla-virksomheden nu den overskydende energi, som senere havner i radiatorerne hos omkring 2000 husstande i Videbæk.

- Hvis ikke vi havde gjort det her fra start, så ville det have kostet alt for mange penge at lave bagefter, og så var det aldrig blevet til noget. Vi har været på forkant, og vi har haft kontakt med Videbæk varmeforsyning for at finde ud af, om det her var en vej frem for os begge, siger Poul Erik Madsen, Energimanager, Arla Foods. 

Poul Erik Madsen, Energimanager hos Arla Foods, er glad for, at virksomhedens overskudsvarme fremover skal lune hos forbrugerne i Videbæk.
Poul Erik Madsen, Energimanager hos Arla Foods, er glad for, at virksomhedens overskudsvarme fremover skal lune hos forbrugerne i Videbæk.
Foto: Kim Kvist, TV MIDTVEST

Der er tryk på kedlerne når den daglige produktion af mælkepulver skal gennem maskineriet hos Arinco i Videbæk. Den store virksomhed har et stort energiforbrug, og indtil nu er store dele af den energi blevet ledt direkte ud i atmosfæren.

- Vi har et meget stort energiforbrug, og en stor del af den energi ender med at blive ledt ud i atmosfæren, siger Poul Erik Madsen, Energimanager, Arla Foods.

Overskudsvarmen fra Arla-virksomheden er ikke tidligere blevet udnyttet, fordi der var for mange udgifter forbundet med det.

 - Hvis vi vælger at ville frembringe noget billigt overskudsvarme og tilbyde det til fjernvarmen, så fordobler det jo prisen, når det bliver afgiftsbelagt, siger Poul Erik Madsen, Energimanager, Arla Foods.

Men nu er løsningen fundet – et nyt kraftvarmeværk, som drives af biogas, og dermed kan levere overskudsvarme uden afgifter.

- Afgiftssystemet er sådan, at når vi udnytter røggassen og leverer den overskudsvarme til fjernvarmen, så skal de ikke pålægges afgift for det, og derfor bliver det interessant for for fjernvarmen, at modtage varmen til den pris, vi kan levere den til, siger Poul Erik Madsen, Energimanager, Arla Foods. 

Overskudsvarmen fra Arla-virksomheden er ikke tidligere blevet udnyttet, fordi der var for mange udgifter forbundet med det.
Overskudsvarmen fra Arla-virksomheden er ikke tidligere blevet udnyttet, fordi der var for mange udgifter forbundet med det.
Foto: Kim Kvist, TV MIDTVEST

Billigere varmeregning til forbrugerne

Videbæk Energiforsyning synes, den billige overskudsvarme er en rigtig god ide. De køber varmen hos Arinco, og sender det videre ud til byens fjernvarmekunder. Det har de gjort i knap et år, og målsætningen står helt klar.

- 40 procent af al den varme, vi bruger til at varme Videbæk by op med med fjernvarme, skulle gerne komme herfra, siger Ib Melsen, Direktør, Videbæk Energiforsyning.

Den grønne løsning gavner særligt fjernvarmeforbrugerne. Den billige overskudsvarme betyder nemlig penge lige ned i foret hos byens borgere, i form af billigere varmeregninger.

- De sparer 1000-1500 kroner om året, men det er svært at sige, for vi ved jo ikke, hvad der sker med olie- og gaspriser og elpriser. Der er mange parametre, som kan gøre det bedre for forbrugerne, men der er også nogen, der kan gøre det dårligere, siger Ib Melsen, Direktør, Videbæk Energiforsyning.

Og der er store muligheder hvis overskuds-energien fra industrien kan genbruges, som det er sket i Videbæk, mener Poul Erik Madsen, Energimanager, Arla Foods.

- Overskudsenergien fra industrien er kæmpestor, kæmpestor. Men der er bare ingen der gør noget ved det i dag, fordi afgiften spænder ben for dem, siger Poul Erik Madsen, Energimanager, Arla Foods. 

1:45
Se hele indslaget om overskudsvarme her.