Nikolajs idé får lystfiskere til at samle plastik i naturen

Nu fjerner folk i hele Europa skrald, når de er på fisketur.

4:16
mange sild og muslinger har plastik inde i sig. Så på et eller andet tidspunkt ender det også inde i os jo, siger Nikolaj Korsholm.

Nikolaj Korsholm bruger meget af sin fritid på at fiske ved kysten. Men det er ikke kun fiskene, der fanger hans opmærksomhed. Hver gang han fisker, samler han også plastik op. Det hele begyndte på en tur til Bornholm for et par år siden.

- Når vi gik langs stranden, så vi masser af plastikaffald. Det var helt forfærdeligt, syntes vi. Men hvad kunne man gøre ved det, siger Nikolaj Korsholm, der er initiativtager til “Plastic In The Basket”.

Dagens plastik-fangst langs kysten er stor, men desværre ikke overraskende.
Dagens plastik-fangst langs kysten er stor, men desværre ikke overraskende.
Foto: Lars Lauridsen, TV MIDTVEST

Nikolaj besluttede at samlede noget af affaldet op i den kurv, som fluefiskerne har deres line i, når de fisker på kysten. Han delte et billede af kurven med affaldet på de sociale medier under hashtagget ”Plastic In The Basket” - og det blev starten på en lille græsrodsbevægelse.

- Det er noget, der er startet helt af sig selv, kun på nettet. Vi har ikke slet ikke brug markedsføringskroner på det. Det eksisterer i princippet kun på de sociale medier og som et hashtag, siger han.

Idéen er kendt i hele Europa

Det lille hashtag er lige så stille vokset sig større. Mange lystfiskere, ikke bare i Danmark, men i hele Europa, fjerner plastik fra naturen - og bruger Nikolajs hashtag ”Plastic In The Basket”.

- Jeg arbejder i en butik for fluefiskere i Hamburg, og der taler man også om hashtagget. Kunderne tager ”Plastic In The Basket”-klistermærkerne og sætter dem på deres linekurve. De er meget begejstrede for ideen, siger Nikolajs tyske kammerat, Tim Jamaldeen, som han ofte fisker med ved kysterne i Danmark.

Nikolaj Korsholm stammer fra Skjern, og det sammen gør også hans interesse for lystfiskeri.
Nikolaj Korsholm stammer fra Skjern, og det sammen gør også hans interesse for lystfiskeri.
Foto: Lars Lauridsen, TV MIDTVEST

Nikolaj Korsholm er uddannet indenfor lystfiskerturisme og er nu ved at tage en bachelor i bæredygtig turisme. I øjeblikket er han i praktik hos Visit Denmark i Hamburg - og ved siden af har han stadig ambitioner med det lille græsrods-initiativ.

- Min drøm er at det ikke kun holder sig til lystfiskere og fluefiskere. Min drøm er, at det bliver bredt ud til flere fiskere – også dem der fisker med spinnestang, men også gerne alle dem, der elsker at opholde sig langs kysten. Tag en plasticpose med på stranden og fyld den op. Spred det gode budskab og brug hashtagget, lyder Nikolaj Korsholms opfordring.