Navn på trafikdræbt offentliggjort

Politiet har frigivet navnet på den kvinde, der mandag mistede livet i en ulykke på Rindumvej nord for Ringkøbing.

Midt- og Vestjyllands Politi har nu offentliggjort navnet på den 39-årige kvinde, der i går morges mistede livet i en glatføreulykke på Rindumvej.

Det drejer sig om Wenche Elisabeth Juul Mikkelsen.

Politiet mener stadig, at ulykken skyldtes det glatte føre. Wenche Elisabeth Juul Mikkelsen mistede herredømmet over bilen, og blev klemt under den, da den rullede rundt og landende på siden i grøften.