Mørklagde havn og stjal bådmotorer

Tyve mørklagde Sommerlyst Marina og stjal seks bådmotorer.

Politi.dk jakker_0_0.jpg

Maritime tyve har mellem tirsdag klokken 22.30 og onsdag klokken 17.14 været på spil ved Sommerlyst Marina ved Ringkøbing Fjord.

Tyvene klippede hul i hegnet til lystbådehavnen og mørklagde derefter havnen ved at klippe ledninger til lyst over.

Der er blevet stjålet 6 bådmotorer til en værdi af mellem 3.000 og 40.000 kroner. Der var hængelås på nogle af motorerne, og nogle af dem er klippet op med en vinkelsliber. Der er desuden blevet stjålet bilradioer, ekkolod og fiskeredskaber. Opbevaringsskure er også blevet rodet igennem.

- Vi har trukket spor og taget DNA, som vi venter svar på. Men ellers har vi ikke noget at gå efter. Så vi vil gerne høre fra folk, der har set eller hørt noget, siger Mette Bundgaard fra lokalpolitiet i Ringkøbing.