Morgengymnastik på stranden i Søndervig
Opholder I jer på Vestkysten i løbet af uge 29 og 30, er der gratis morgengymnastik på stranden ved Søndervig.
I de kommende to uger kan besøgende på Vestkysten få en frisk start på dagen. Søndervig Centerforening arrangerer nemlig morgengymnastik på stranden.
Mandag til fredag er der fra 7-9 gratis morgengymnastik, hvor instruktør Ida Jessen leder tropperne.
Mandag den 13. juli var første dag med morgengymnastik, og som det ses på billedet ovenfor, var det en velbesøgt omgang.