Medvind for Vestas i Kina

Vestas skal levere 116 vindmøller til et kinesisk energiselskab. Den ottende ordre alene i 2008.

0002_0.jpg

Vindmøllekoncernen fra Ringkøbing skal levere 116 vindmøller til energiselskabet China Guangdong Nuclear Wind Power Co. Ltd i Kina. De 116 møller kan levere en kapacitet på 500 MW, hvilket kan dække 250.000 husstande.

- Denne seneste ordre - den ottende ordre fra China Guangdong Nuclear Wind Power inden for de sidste 12 måneder - betyder, at Vestas nu er en af selskabets største enkeltleverandører af vindmøller, fortæller adm. direktør Lars Andersen for Vestas China til Ritzau.

Vestas var det første vindmølleselskab, der kom ind på det kinesiske marked tilbage i 1986. Med den seneste ordre har Vestas slået sin position fast som en af de største leverandører af vindmøller til Kina.