Den 63-årige ringede selv til politiet sidst på eftermiddagen i går søndag. Den 63-årige forklarede politiet, at han var blevet stukket i maven af en kvinde på hans bopæl. Han fortalte, at han havde slået kvinden bevidstløs, og at han havde trukket kniven ud af maven.
Den 63-årige blev fløjet med helikopter til Århus kommunehospital. Klokken 05.25 blev manden erklæret død.
Kvinde anholdt
Den 54-årige kvinde var i huset, da politiet ankom. Her blev hun anholdt. Kvinden har i nat været indlagt med mindre skader.
Den 54-årige kvinde er nabo og ven med den dræbte. Politiets teknikkere er på gerningsstedet.
Politiet kender endnu ikke årsagen til knivstikkeriet.