To mænd fanget i færd med dieseltyveri

Dieseltyve fanget på fersk gerning nord for Ringkøbing.

Politi-Bil-Logo.jpg

Mandag aften kl. 01.43 anholdt politiet i Ringkøbing to dieseltyve på Trekløvervej.  Politiet opdagede de to unge mænd, imens de forsøgte at stjæle olie fra en maskinstation. Mændene blev taget med en stjålet varebil, palletanke og pumpeudstyr.

De to unge mænd nåede ikke at stjæle noget, men politiet mistænker dem for at stå bag 10-20 dieseltyverier inden for de seneste par måneder. Tyverierne omfatter mellem 300-1000 liter stjålet diesel.

De to mænd er henholdsvis 18 og 24 år. De kommer begge fra Ringkøbingegnen.

Tirsdag formiddag afhører lokalpolitiet i Ringkøbing de to mænd, hvorefter det vurderes om, de skal fremstilles i grundlovsforhør.